torsdag den 29. september 2011

Fra blød og lækker jazz til hårdslående dubstep!

Som sagt har jeg en MEGET bred musik smag. Jeg hører alt lige fra blød og lækker jazz til hårdslående dubstep! Og nu da jeg fik tidlig weekend, synes jeg da lige at det skulle fejres med noget høj musik. Det her sprøde track er fra dubstep kunstneren Skrillex. Dog er det her en af de mere bløde numre. Nogle af de lidt mere "hårde" numre er "Equinox", "Scary monsters and nice sprites" og "Ruffnec Full flex"

Tracket hedder "I am Skrillex"
Enjoy!

søndag den 25. september 2011

Toback To The Fromtime!



Så fik jeg endelig fremskaffet mig de tre rapguders nye album som lyder under navnet "Toback To The Fromtime". Jeg har kun hørt albummet to gange ca, men er allerede smaskforelsket! De tre bananer som du ikke kan nå, formår at leve mere end op til mine tårnhøje forventninger om et vildt album! De kombinere endnu engang sprøde ordspil som: "Fucker med dit eventyrland som Filurkat", "Tyk bolledej, flækker de sogn ned og lægger de sår ned og smækker dit fjæs med en morgenfed"og "Vi' altid online, chatter med Einstein", med alt for vilde beats! Kan helt klart anbefaldes!

onsdag den 21. september 2011

Lidt mere om mig.

Som beskrevet tidligere har jeg en masse interesser og en af de mange er musik. Musik betyder utrolig meget for mig og jeg håber at jeg i løbet af de næste 3 år selv kan kommer i gang med at spille et instrument for alvor. Min musik smag er MEGET bred, så i vil se en masse forskellige musik indlæg som jeg kommer med her på bloggen.
 Her er lige et billede af mig og en ven. Så i kan se hvem jeg er. Det er mig til højre.

tirsdag den 20. september 2011

Portfolio 2.

Hej derude! Her kommer lige lidt flere billeder som jeg har skudt og redigeret lidt i. Enjoy!






mandag den 19. september 2011

Portfolio 1.


Jeg har valgt lige at uploade nogle billeder så i kan se nogle af de billeder jeg har taget, da jeg som sagt har skrevet at en af mine store passioner er at fotografere. Dog har jeg lidt svært ved at udvikle mig inden for fotografering, fordi jeg desværre ikke har noget kamera.
De to første billeder er ikke redigeret men, det er resten.






Copyright Jonathan Holde Jensen.

Mig.

En af mine veninder skrev i dag til mig at nogle af hendes venner havde læst min blog. Fedt! Tænkte jeg, og det var det skam også, fik noget lækker konstruktiv kritik som jeg helt sikkert kan bruge til noget. Så de næste indlæg vil komme til at handle en hel del mig om mig og hvem jeg er.

Så jeg starter her. Jeg hedder Jonathan og er en relativt almindelig dreng som bor i en lille bondeby der hedder haslev. Jeg har mange forskellige interesser og få passioner. En af dem er gastronomi og det er især et af de emner som bloggen kommer til at handle om, udover de andre emner jeg kommer til at skrive om. Den anden er fotografering, som allerede fylder lidt, men kommer til at fylde rigtig meget i min blog når jeg endelig får et kamera.

Mens jeg skrev dette stod jeg lige og lavet lidt lækkert i køkkenet, så i kan lige få et par billeder! 

Det skal dog siges at jeg hverken er kok eller ejer af et godt kamera endnu!
So don't hate, create!
Du kan få opskriften på Arme riddere Via linket her

søndag den 18. september 2011

Alternativt.

Jeg valgte lige hurtigt at smide et track op som en dejlig ven introducerede for mig i går. Og med det samme blev jeg bare forelsket. Især i Amanda Munkgaard Olesens stemme, den er jo intet mindre en fantastisk! Det er et totalt afslappet nummer, som lige kan lysne en lidt grå og trist søndag op. Tracket hedder "Piger med pistoler" af gruppen Flødeklinikken. Videoen er skudt af den geniale fotograf Jasper Carlberg.
God søndag!

onsdag den 14. september 2011

Stil.

I længere tid har jeg synes at min stil var kedelig og alt for mainstream, så det er jeg efterhånden begyndt at gøre op med. Jeg går i den lidt alternative retning, dog kommer den til at bære lidt præg af det amerikanske "Swag" som nu er kommet til Danmark. Her er nogle billeder af de ting jeg kommer til at anskaffe mig indenfor det næste halvår.
 Det første jeg skal have anskaffet mig til vinteren er en stilet jakke. Jeg surfede lidt rundt på nogle forskellige hjemmeside og endelig fandt jeg denne her! "Well Protected Cape Coat" Fra det sublime mærke A New York Thing eller "Anything".
Den koster 1400 kr. Og kan Købes via linket her.



Det næste jeg kaster mig ud i er endnu engang til efteråret og vinteren!
De her super sprøde støvler fra mærket Wolverine. Støvlerne her blev rocket en hel del sidste vinter, men jeg synes stadigvæk at de er super dope!
De koster 1200 kr. Og kan Købes via linket her.

 Det sidste jeg kaster mig ud i lige pt. er denne hamrende lækre bordeaux crewneck fra det inkarnerede kunstneriske tøjmærke "Wood Wood". Jeg skulle have mig en trøje der var enkelt, men samtidig fresh. Og det gør Wood Wood fantastisk, med deres crewneck kollektion "Chapman"!
Denne trøje koster dog 900 kr. så det er med at spare lidt sammen.
Den kan købes via linket her.


Make style not war!

tirsdag den 13. september 2011

Ny årstid, nye sko!

Nu er det godt nok gået hen og blevet efterår kan man mærke. Og nu det begynder at blive koldere, føler jeg ligesom at jeg har brug for et par nye lidt "tykkere" sko. Og jeg har fundet det perfekte par!
Disse super friske Adidas La Trainers, er mit svar på dette efterårs og måske også forårets hverdags sko. Dog er de gamle, men de holder helt sikkert! De blev designet til året 1984 olympiske lege til de legendariske atletikere. Nu skal lønnen bare rulle ind på kontoen og så er de her så godt som mine!
Køb dem via linket 

mandag den 12. september 2011

Så blev bloggen skudt i gang!

Jeg fik endelig hul på bylden og fandt ud af hvad min blog skulle handle om. 
Her er en super lækker video skudt af den dygtige fotograf John Coyne. Tracket indholder både svedige beats og sprøde vokaler, så enjoy! God mandag aften.